- Sortering Standard
- Vis 16 produkter pr. side
Hos By Jette Friis finder du, Unika tasker, shoppere – notesbøger – skuldertasker og interiør mv i kernelæder. Ligeledes finder du unikke strikkeopskrifter til voksen, barn og bolig. Alt i er designet og håndlavet i Danmark i bæredygtige materialer.
Lidt om de unikke skuldertasker i canvas:
Disse skuldertasker er redesign. D.v.s. de er håndlavet i læder, skind, recycled / upcycled canvas fra militæret, gamle læderbælter m.v. og designes undervejs, så du kan være helt sikker på, at du får din helt egen private taske, som ikke findes mage til. Taskerne i canvas produceres kun i ét af hvert design – “One of a kind”, og de vil blive sat til salg så snart nye designs er klar, og vil dermed være klar til levering med det samme. Her er leveringstiden normalt mellem 2-4 dage.
Lidt om produkterne i kernelæder:
Produkterne i kernelæder er også håndlavede og også tilført noget af min særlige kreative energi. Jeg ligger særlig fokus på at taskerne er praktiske og funktionelle.
Her vil løbende komme nye spændende designs indenfor interiør, tasker, notesbøger og meget andet.
Da alt er håndlavet, vil leveringstiden være mellem 4-14 dage på produkterne i kernelæder. Det kernelæder jeg bruger, køber jeg ved forskellige leverandører. bl.a. ved Sørensen Leather samt ved Læderiet.
Fælles for disse forparter i kernelæde er, at det er vegetabilsk garvede anilin læder, som betyder at der ikke er påført overfladebeskyttelse. Anilin læder er den type læder der kommer tættest på det “rå” naturlige læder, og det er derfor ikke muligt at skjule eventuelle fejl og ar i læderet. Derfor er der en høj grad af sortering på denne type huder, så det kun er den bedste kvalitet der kommer på markedet. Naturfarvet kernelæder opfører sig lidt forskelligt, afhængigt af hvor det kommer fra. Nogle er meget lyse i starten hvor andre allerede har fået et lidt gyldent skær. Derfor vil der være forskel i farven på produkterne, ligesom der også er forskel på hvor hurtigt de forskellige produkter får den smukke dybe gyldne patina i brug. Hvis man gerne vil opnå hurtig patina, kan man bl.a. opbevare produktet hvor der er meget lyst.
Lidt om strikkeopskrifterne:
Alle strikkeopskrifter er designet af mig. Jeg lægger vægt på, at det er tidsløse og moderne designs med en hvis kant. Her vil løbende komme nye designs til.
Kig ind i butikken og tjek de unikke “one of a kind” shoppere ud samt tasker, interiør og notesbøger.
Det kan være du finder noget der passer til din stil.